Energiteknolog

Energiteknolog

Energiteknolog – giv os dit energiboost

Hold A&H er varme på grøn energi, og derfor er der brug for nye kompetencer i målet om at levere de mest kvalitetsfyldte løsninger til vores mange erhvervskunder. Du er muligvis nyuddannet energiteknolog, som er klar til at sparke din karriere i gang. Og på vores hovedkontor i Brøndby er vi klar til at tage imod dig, hvis du vil give energieffektiviteten i erhvervsmassen et boost.

Gør rejsen grønnere

Vores vækstkurve er fortsat opadgående og de grønne forespørgsler er det samme. Der venter dig derfor mange spændende opgaver som vores nye energiteknolog. Blandt andet håber vi, at du kan:

  • Regne den ud: Lave energiberegninger, der pinpoint’er hvor og hvordan vores kunder kan skrue ned for forbruget og op for besparelserne.
  • Optimere og overraske: Implementere innovative løsninger, der forvandler teori til praksis.
  • Rådgive og rapportere: Være vores go-to person, der med et klart overblik og skarpe indsigter har blik for, hvordan vi sammen kan gøre en grønnere forskel.

Din personlige værktøjskasse

Du har helt sikkert en uddannelse som energiteknolog. Derudover bliver vi ekstra glade, hvis du:

  • Har god teknisk forståelse og måske endda en baggrund inden for VVS eller EL.
  • Er fuld af initiativ og ikke bange for at tage fat, hvor der er brug for det.
  • Kommunikerer klart og formidler energisnak på en forståelig måde.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med beregningsprogrammerne Calwin eller Kalkia.

I bytte får du blandt andet:

  • En hverdag, som du selv er primus motor på at sætte rammerne for.
  • Sociale arrangementer, du har svært ved at sige nej til.
  • Frokostordning og som regel lidt meget kage.
  • Kollegaer der griner af både dine og egne jokes – hver dag.
  • Tæt samarbejde med vores salgsansvarlige og øvrige dygtige kollegaer.

Hvem er Andersen & Heegaard?

Vi er over 400 medarbejdere, som arbejder med byggeri i det ganske land. Vi arbejder med teknik, men frem for alt arbejder vi sammen og på tværs af fagligheder. Hos A&H er vi KLAR, hvilket indebærer værdierne Kvalitet, Ligeværdighed, Ansvar og Respekt. De værdier rammesætter vores hverdag, og dem skal du selvfølgelig kunne se dig selv i.

Søg stillingen

Du kommer til at have fast arbejdsplads på vores hovedkontor på Knudslundvej 33 i Brøndby. Der er som udgangspunkt tale om en fuldtidsstilling på 37 timer med en opstart 1. august eller hurtigst muligt efter din sommerferie. Aflønning vil være iht. kvalifikationer.

Vi er mere end klar til at modtage dit CV og din ansøgning senest den 14. juni 2024. Send det til HR- chef Anna Magaard på anna@aogh.net. Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du tage fat i afdelingschef Claus Belling på tlf. 23 22 07 14.

Andersen & Heegaard opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.