Personlig assistent til vores direktør

Personlig assistent

Den uundværlige forlængede arm – personlig assistent til vores direktør

Hos Andersen & Heegaard trives vi i et miljø, hvor dynamik og udvikling er hverdagskost. Vores administrerende direktør, Mads, har brug for hjælp til at holde styr på alle trådene, og derfor leder vi efter den helt rette personlige assistent. Er du klar til at blive en central figur i hverdagen og den generelle udvikling af vores virksomhed?

Dine udfordringer

Som personlig assistent for vores direktør vil dine opgaver spænde bredt, fra strategisk planlægning til daglig drift. Du vil:

  • Støtte ledergruppen: Proaktivt supportere og forberede ledergruppen til alle former for aktiviteter og tiltag gennem egen deltagelse og input.
  • Personlig koordinering: Spille en nøglerolle i vores direktørs hverdag, hvor du planlægger, koordinerer, opdaterer og kommunikerer for at få enderne til at mødes. Som han selv siger: ”Jeg skal have lidt hjælp”, og den klarer du 💪🏼
  • Kommunikative opgaver: Strategisk sparring, præsentationer, kommunikation på direktørens vegne mm.
  • Bestyrelsesarbejde: Deltagelse i bestyrelsesmøder og varetage planlægning af møder, skrive referater, og sikre opfølgning.
  • Egne projekter: Du får dine egne interne projekter, som understøtter driften af virksomheden og de mål vi har sat 🚀

Lidt om dig

Du er sandsynligvis nyuddannet på kandidatniveau. Vi forestiller os specialisering i kommunikation eller business administration. Uanset din baggrund bringer du solide evner inden for kommunikation. Hvis du har erfaring fra byggebranchen, er det kun en fordel, men bestemt ikke et krav. Desuden har du:

  • Analytisk stærke evner: Kan arbejde med komplekse data og komme med strategiske input for at understøtte ledelsens behov 🫴🏼
  • Fremragende kommunikationsevner: Dygtig både skriftligt og mundtligt, og kan formidle information klart og tydeligt.
  • Stærke samarbejdsevner: Trives i et samarbejde med mange kollegaer, men kan også arbejde selvstændigt og tage ansvar ✅
  • En fleksibel og proaktiv tilgang: Klar til at håndtere de uforudsete opgaver og dynamiske dage, som følger med jobbet.

Lidt om os

Med næsten 500 medarbejdere og projekter over hele Danmark, arbejder vi ikke kun med teknik; vi arbejder sammen og på tværs af fagligheder. Vores kultur er bygget omkring værdierne kvalitet, ligeværdighed, ansvar og respekt – vi plejer at kalde det KLAR. Du bliver en fast del af vores hovedkontor i Brøndby, hvor vi blandt andet har frokostordning, personaleforening og ekstra gode kollegaer, der venter på dig.

Lad stillingen blive din

Der er tale om en fuldtidsstilling og du kommer selvfølgelig til at referere til vores direktør.
Send din ansøgning og CV til vores HR-chef Anna Magaard på anna@aogh.net. For spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Mads direkte på 20 80 46 57. Vi interviewer løbende og ansætter, så snart det rette match er fundet.

Andersen & Heegaard opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.