Salgs- & leverings­betingelser

Salgs- & leverings­betingelser

Andersen & Heegaard’s generelle salgs- og leverings­betingelser

Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser (”Leveringsbetingelserne”) gælder for alle leverancer af serviceydelser og produkter (”Serviceydelser”) leveret af Andersen & Heegaard A/S (”Andersen & Heegaard ”) til enhver kunde (”Køber”).

Leveringsbetingelserne skal være gensidigt bindende i forholdet mellem Andersen & Heegaard samt Køber, medmindre andet er udtrykkeligt aftalt. Det er Køber, som skal bevise, at andet end disse Leveringsbetingelser er aftalt. Andersen & Heegaard er ikke bundet af vilkår fremsat af Køber, som afviger fra Leveringsbetingelserne, medmindre sådanne vilkår er aftalt skriftligt mellem parterne. Dette gælder uanset om Andersen & Heegaard gør indsigelse overfor sådanne vilkår fra Købers side.

1. Ordrebekræftelse
Tilbud fra Andersen & Heegaard er først accepteret, når Køber skriftligt herunder elektronisk har accepteret tilbuddet fra Andersen & Heegaard. I mangel af en skriftlig accept af et tilbud vil ethvert arbejde være at anse som udført i regning på baggrund af nærværende Leveringsbetingelser. Udførelse af arbejde på tilkald og
uden forudgående korrespondance vil være reguleret af disse Leveringsbetingelser. Andersen & Heegaards tilbud er bindende indtil 20 arbejdsdage fra afgivelse,
hvorefter tilbuddet bortfalder.
Det forudsættes ved alle prisangivelser, at installationer og andet Andersen & Heegaard skal tilgå for at levere sine ydelser er frit tilgængelige.


2. Levering og risikoens overgang
Serviceydelserne overdrages til Køber i takt med at de leveres, og Køber overtager risikoen herfor, når de er tilført Køber. Ved produktleverancer sker levering i overensstemmelse med Incoterms 2010 Ex work/ab fabrik.


3. Leveringstider og forsinkelse
Leveringstiden er fastsat af Andersen & Heegaard efter bedste skøn i overensstemmelse med de forhold, der foreligger ved aftalens indgåelse.
Ved overskridelse af aftalte tidsfrister vil Andersen & Heegaard aldrig kunne sanktioneres med erstatningskrav efter dansk ret. Der kan alene ske sanktionering ved forsinkelse, hvis konkrete afleveringsfrister skriftligt er aftalt og eneste sanktionsmulighed vil være en dagbod, som ligeledes skriftligt skal være aftalt. Køber kan således ikke gøre andre forsinkelsessanktioneringer end nævnte dagbod gældende overfor Andersen & Heegaard.
Såfremt forsinkelse ved levering skyldes, at Andersen & Heegaard er i en situation som angivet i pkt. 15 udskydes leveringstiden med den tid, som hindringen varer, idet såvel Andersen & Heegaard som Køber dog skal være berettiget til ansvarsfrit at annullere aftalen, når hindringen for leverancen har varet i mere end 3 måneder, uanset om forsinkelsen indtræffer før eller efter udløbet af den aftalte leveringstid. Andersen & Heegaard skal i ovennævnte tilfælde uden ugrundet ophold meddele Køber om ændringer i leveringstiden.


4. Priser
Priser for Serviceydelser er angivet eksklusive moms og andre afgifter. Prisen gælder fastland og brofaste øer. Andersen & Heegaard forbeholder sig ret til uden varsel at regulere de aftalte priser for ikke-leverede Serviceydelser i tilfælde af valutakursændringer, prisforhøjelser fra underleverandører, materialeprisstigninger, ændringer i arbejdslønninger, statsindgreb eller lignende forhold.


5. Betalingsvilkår
Betaling for Serviceydelser er 8 dage netto. Betaling skal altid ske senest ved angivet forfaldsdato på faktura. Fra forfaldstid beregnes rente med 2 % pr. måned.
Køber er ikke berettiget til at modregne med eventuelle modkrav overfor Andersen & Heegaard, som ikke er skriftligt anerkendt af Andersen & Heegaard.


6. Produktinformation
Enhver produktinformation – uanset om den hidrører fra Andersen & Heegaard eller en af Andersen & Heegaards leverandører eller underentreprenører – herunder information om vægt, dimensioner, kapacitet eller andre tekniske data i katalog, beskrivelse, prospekt, annonce mv., er at betragte som orienterende, og er kun forpligtende i det omfang, Andersen & Heegaard udtrykkeligt henviser hertil i tilbud og/eller ordrebekræftelse. Specifikke krav fra Køber er kun bindende i det omfang, de er skriftligt bekræftet af Andersen & Heegaard.
Der leveres kun kvalitetssikringsmateriale, datablade og anden dokumentation for Serviceydelsen, hvis det skriftligt er aftalt eller følger af ufravigelige lovkrav.


7. Beskyttet og fortrolig information
Enhver form for information, som ikke er offentlig tigængelig, herunder tegninger og tekniske dokumenter, overdraget af Andersen & Heegaard til Køber skal forblive Andersen & Heegaards ejendom og skal behandles fortroligt af Køber. Den overdragne information skal tilbageleveres til Andersen & Heegaard ved påkrav.


8. Ændringer
Andersen & Heegaard forbeholder sig ret til uden varsel at foretage ændringer i sine Serviceydelser, såfremt dette kan ske uden væsentligt at ændre aftalte tekniske specifikationer.


9. Mangler og reparation
Ved modtagelsen af en Serviceydelse har Køber en forpligtelse til at foretage en grundig undersøgelse af det leverede, og såfremt der konstateres eller burde være konstateret fejl eller mangler ved ydelsen, skal Køber omgående og senest inden 7 dage fra levering foretage reklamation for at denne er rettidig. Ved rettidig reklamation forpligter Andersen & Heegaard sig til efter eget valg at reparere eller omlevere Serviceydelser, som viser sig at være mangelfulde på leveringstidspunktet pga. fabrikations-, konstruktions- eller materialefejl.
Har Køber ikke inden maksimalt 12 måneder efter levering påberåbt sig en mangel ved Serviceydelsen over for Andersen & Heegaard, kan Køber ikke senere gøre
den gældende, uanset hvornår den måtte være konstateret.
Indgreb i Serviceydelser leveret af Andersen & Heegaard uden Andersen & Heegaards skriftlige samtykke medfører bortfald af Andersen & Heegaards hæftelse for samme ydelse medmindre Køber kan bevise, at indgrebet intet har at gøre med det givne forhold, som der reklameres over.
For opretholdelse af Andersen & Heegaards ansvar skal selskabet forestå servicering af leverede anlæg.


10. Ejendomsforbehold
Andersen & Heegaard forbeholder sig, med de begrænsninger der følger af ufravigelige retsregler, ejendomsretten til produkter leveret i forbindelse med Serviceydelsen indtil disse af Køber er fuldt betalt. Såfremt produktet er solgt med henblik på senere at blive indbygget i/eller sammenføres med andre genstande, omfattes leverede produkter ikke af ejendomsforbeholdet, når indbygningen eller sammenføjningen har fundet sted.
Ved omdannelse eller bearbejdning af produkter opretholdes ejendomsforbeholdet således, at produkterne omfatter den omdannede eller bearbejdede genstand i et omfang svarende til den værdi, produkterne repræsenterede ved salget.


11. Transport af rettigheder og pligter
Andersen & Heegaard er berettiget til at overdrage samtlige rettigheder og pligter i henhold til aftalen til tredjemand. Køber er ikke berettiget hertil, medmindre der foreligger accept heraf fra Andersen & Heegaard.


12. Produktansvar
Andersen & Heegaard er ikke ansvarlig for skader forvoldt af et produkt på fast ejendom eller løsøre, som indtræder, mens produktet er i Købers besiddelse. Andersen & Heegaard er heller ikke ansvarlig for skader på produkter, der er fremstillet af Køber, eller på produkter, hvori produkter fremstillet af Køber indgår. I den udstrækning Andersen & Heegaard måtte blive pålagt produktansvar over for tredjemand for sådanne skader, er Køber forpligtet til at holde Andersen & Heegaard skadesløs.
Køber er endvidere forpligtet til at lade sig medinddrage ved den domstol eller voldgiftsret, som behandler krav rejst imod Andersen & Heegaard på grundlag af en sådan skade. Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af parterne om erstatningsansvar for sådanne skader, skal denne part straks underrette den anden skriftligt herom.


13. Indirekte tab
Andersen & Heegaard er ikke ansvarlig over for Køber for nogen form for indirekte tab, som måtte udspringe af eller være koblet til en Serviceydelse herunder produkter leveret i forbindelse med Serviceydelsen.
Indirekte tab omfatter, men er ikke begrænset til produktions-afbrydelse, tab af profit, tab af goodwill, tab af data mv.


13. Indirekte tab
Andersen & Heegaard er ikke ansvarlig over for Køber for nogen form for indirekte tab, som måtte udspringe af eller være koblet til en Serviceydelse herunder produkter leveret i forbindelse med Serviceydelsen.
Indirekte tab omfatter, men er ikke begrænset til produktions-afbrydelse, tab af profit, tab af goodwill, tab af data mv.


13. Indirekte tab
Andersen & Heegaard er ikke ansvarlig over for Køber for nogen form for indirekte tab, som måtte udspringe af eller være koblet til en Serviceydelse herunder produkter leveret i forbindelse med Serviceydelsen.
Indirekte tab omfatter, men er ikke begrænset til produktions-afbrydelse, tab af profit, tab af goodwill, tab af data mv.


14. Reklamationer
Krav vedrørende mangler, forsinkelse, produktansvar eller andre krav om erstatning skal fremsættes skriftligt til Andersen & Heegaard uden ugrundet ophold. Reklamationer fremsat mere end 8 dage efter de er eller burde være konstateret anses som for sent fremførte.


15. Force majeure
Andersen & Heegaard er berettiget til at annullere ordrer eller udskyde aftalt levering af Serviceydelser, og er i øvrigt fri for ansvar for enhver manglende, mangelfuld eller forsinket levering, der helt eller delvist skyldes omstændigheder, som ligger uden for Andersen & Heegaards rimelige kontrolmuligheder, såsom oprør, uroligheder, krig, terrorisme, brand, offentlige forskrifter, strejke, lockout, mangel på transportmidler, vareknaphed, sygdom eller forsinkelse ved eller mangler ved leverancer fra leverandør, uheld i produktion eller afprøvning, eller manglende energiforsyning. Samtlige Købers beføjelser suspenderes eller bortfalder i sådanne tilfælde. Køber kan hverken i tilfælde af annullering eller udskudt effektuering kræve skadeserstatning eller fremsætte noget krav i øvrigt mod Andersen & Heegaard.


16. Persondata
I forbindelse med køb af Serviceydelser, vil Andersen & Heegaard behandle dine persondata. Du kan læse mere om Andersen & Heegaard behandling af persondata på vores hjemmeside (www.aogh.net). Er der behov for en databehandleraftale i forbindelse med vores Serviceydelse, vil du modtage en separat databehandleraftale til underskrivelse.


17. Tvister
Eventuelle tvister mellem parterne, som udspringer af eller i relation til en købsaftale, som reguleres af Leveringsbetingelserne, afgøres efter dansk ret med undtagelse af internationale lovvalgs- og værnetings-bestemmelser. Enhver tvist som ikke kan løses i mindelighed, skal indbringes for retten ved Andersen & Heegaards hjemting. Hvis en eller flere bestemmelser i disse salgsog leveringsbetingelser måtte blive tilsidesat, vil de øvrige forblive opretholdt som grundlag for Parternes aftale.

Udfyld formularen

Så kontakter vi dig hurtigst muligt

Udtalelser fra vores samarbejds­partnere

Vi oplever Andersen & Heegaard som en samarbejdspartner, der har fokus på service og arbejder løsningsorienteret. Hvis vi har vandskader …

Morten Weiss, Faglig leder
ATP Ejendomme

Indregulering på blandesløjfer med mere har mindsket vores problemer med kulde og varme, hvilket er vigtigt i en gammel bygning. Andersen & Heegaard har…

Lars Erikson, Teknisk chef
Aleris Hamlet

Kæmpe tak til Andersen og Heegaard for et hurtigt og godt samarbejde. Håndvaskestationer stod klar onsdag morgen da de første skoleelever…

René Rasmussen Sjøholm, Centerchef for Skole og Uddannelse
Hvidovre Kommune