Sprinklertekniker

Sprinklertekniker

Er du en serviceminded sprinkler- tekniker? Så er det dig, vi søger

Hvis du har styr på din værktøjskasse, sørger vi for udfordrende opgaver, hvor du kan få lov at bruge den. Hvis du vil være en del af et teknisk hold, så har vi reserveret en plads til dig.

Der står stolthed i blikket, når vi kalder os tværfagligt teknikhus med høj faglighed. Vores kompetencefelt rummer sprinkler, ventilation, el, CTS og ABA, og til lige præcis det, har vi brug for sprinklerteknikere.

Som sprinklertekniker vil du varetage alt fra store til mindre opgaver, og du vil arbejde på Sjælland.

Vi vil gerne bruge den nødvendige tid på en god oplæring, så du bliver tryg i din hverdag og de nye opgaveområder. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære. Derudover ser vi gerne at:

  • Du er serviceminded, da du er frontfiguren hos vores kunder
  • Du kan arbejde selvstændigt og tage beslutninger, hvor det er nødvendigt
  • Du leverer arbejde af høj kvalitet og har en positiv indstilling
  • Du har kørekort (kat. B)
  • Du har en uddannelse inden for el, VVS, smed eller mekanikker

Vi tilbyder:

  • En stilling med varierende og udviklende arbejdsopgaver indenfor et kundesegment baseret på shoppingcentre, plejecentre, erhverv, små og større entrepriser.
  • Løbende efteruddannelse inden for dit arbejdsområde
  • En leder der tager telefonen, når du ringer og en arbejdsplads som værdsætter sine medarbejdere lige så højt som sine kunder
  • Løn efter kvalifikationer
  • Akkordløn/slum akkord
  • Overenskomst mellem Tekniq og Blik & Rør

Lidt om os

Vi er næsten 300 medarbejdere som arbejder med byggeri i hele Danmark. Vi arbejder med teknik, men frem for alt arbejder vi sammen og på tværs af fagligheder. Hos A&H er vi KLAR, hvilket indebærer værdierne Kvalitet, Ligeværdighed, Ansvar og Respekt. De værdier rammesætter vores hverdag, og dem skal du selvfølgelig kunne se dig selv i.

Søg stillingen

Hvis du er interesseret i stillingen skal du kontakte serviceleder
Brian Roest Hansen 50 60 48 86. Vi indkalder løbende til samtale. Der indhentes straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Andersen & Heegaard opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.