Sprinklertekniker

VVS- og sprinklertekniker

Er du klar til at slukke branden før den opstår? Bliv vores nye sprinklertekniker!

Hos Andersen & Heegaard er vi ikke bare eksperter i brandsikring – vi er passionerede ildsjæle, der arbejder for at skabe tryghed og sikkerhed for vores kunder. Nu leder vi efter en erfaren sprinklertekniker, der kan hjælpe os med at holde flammerne på afstand. Har du styr på dyser, rør og vandtryk, og brænder du for at levere løsninger i topklasse? Så er det måske dig, vi leder efter!

Vi søger en sprinklertekniker til førsteholdet, ikke en udskifter på bænken

Derfor ser vi gerne at:

  • Du har erfaring med at arbejde selvstændigt i en sprinklercentral
  • Du har erfaring med at sætte ABA central i service
  • Du er serviceminded, da du er frontfiguren hos vores kunder
  • Du kan arbejde selvstændigt og tage beslutninger, hvor det er nødvendigt
  • Du leverer arbejde af høj kvalitet og har en positiv indstilling
  • Du har kørekort (kat. B)
  • Du har en uddannelse inden for el, VVS, smed eller mekaniker

Vi tilbyder:

  • En stilling med varierende og udviklende arbejdsopgaver indenfor et kundesegment baseret på shoppingcentre, plejecentre, erhverv, små og større entrepriser
  • Løbende efteruddannelse inden for dit arbejdsområde
  • En leder der tager telefonen, når du ringer, og en arbejdsplads som værdsætter sine medarbejdere lige så højt som sine kunder
  • Løn efter kvalifikationer
  • Akkordløn/slum akkord
  • Overenskomst mellem Tekniq og Blik & Rør

Vi tilbyder en spændende hverdag, hvor du får mulighed for at arbejde med de nyeste teknologier inden for sprinkleranlæg. Vi søger en, der kan kombinere teknik med håndværksmæssig stolthed.

Kom og bliv en del af vores team, hvor professionalisme og godt humør går hånd i hånd!

Lidt om os

Vi er næsten 500 medarbejdere som arbejder med byggeri i hele Danmark. Vi arbejder med teknik, men frem for alt arbejder vi sammen og på tværs af fagligheder. Hos A&H er vi KLAR, hvilket indebærer værdierne Kvalitet, Ligeværdighed, Ansvar og Respekt. De værdier rammesætter vores hverdag, og dem skal du selvfølgelig
kunne se dig selv i.

Søg stillingen

Hvis du er interesseret i stillingen skal du kontakte serviceleder Brian Roest Hansen på tlf.  50 60 48 86 eller mail brh@aogh.net. Vi indkalder løbende til samtale.
Der indhentes straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Andersen & Heegaard opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.