Projektchef

Projektchef

Projektchef til tværfagligt teknikhus

Er du klar til at tage ansvar for større tværfaglige teknikentrepriser og sikre deres succes fra start til slut?

Vi søger en projektchef, der brænder for at lede projekter med fokus på kvalitet, økonomi og samarbejde. Som projektchef hos os vil du være nøglepersonen i samarbejdet mellem bygherre, leverandører og interne teams. Du får altså ansvaret for at holde styr på tidsplaner, milepæle, budgetter og ressourcer.

Om dig

Du trives på en dynamisk arbejdsplads, hvor du selv administrerer din dag. Det kølige overblik og et smil på læben er allerede en del af din personlighed.

Derudover har du:

  • Baggrund som ingeniør, maskinmester eller lignende
  • Evner til at bevare overblikket i komplekse projekter
  • Kendskab til AB18
  • Stærke kompetencer inden for fagkoordinering og kundekontakt
  • Solid teknisk forståelse
  • Erfaring med installationer

Kan du tjekke følgende af, så er det måske netop dig, vi søger!

Dine arbejdsopgaver

  • Deltagelse i vidensdeling på tværs af projekter og afdelinger
  • Ansvar for strategisk, økonomisk og struktureret gennemførelse af projekter
  • Håndtering af samarbejde med underentreprenører og leverandører
  • Konfliktløsning med interessenter
  • Udarbejdelse af månedsrapporter + indrapportering af projektøkonomi, tid og status
  • Afholdelse af interne tværfaglige møder

Lidt om os

Vi er 500 medarbejdere som arbejder med byggeri i hele Danmark. Vi arbejder med teknik, men frem for alt arbejder vi sammen og på tværs af fagligheder. Hos A&H er vi KLAR, hvilket indebærer værdierne Kvalitet, Ligeværdighed, Ansvar og Respekt. De værdier rammesætter vores hverdag, og dem skal du selvfølgelig kunne se dig selv i.

Dette tilbyder vi:

  • En lønpakke der matcher dine kvalifikationer
  • Frokostordning
  • Pensionsordning
  • Sundhedsforsikring

Vi prioriterer at forblive og udvikle os til en god samarbejdspartner og arbejdsplads. Det vil du hurtigt kunne mærke, når du træder over vores dørtærskel i Brøndby.

Indbakken er åben

Beskriv dig selv i en målrettet ansøgning og hvorfor det er dig, vi skal vælge som vores nye projektchef. Ansøgning, CV og karakterbeviser skal du sende til Emilie Ryberg Vikkelsø på mail erv@aogh.net. Har du spørgsmål? Kontakt Mads Bengtsson på tlf. 20 80 46 57.

Der er ansøgningsfrist på stillingen fredag d. 31. januar, men vi holder løbende samtaler.

Andersen & Heegaard opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.