Serviceleder EL

Serviceleder EL

Serviceleder til EL

Selvbestemmelse, udviklingsmuligheder og medindflydelse er nøgleordene i din nye rolle som serviceleder i vores el-afdeling i Brøndby. Du får et team på 50 elektriske kollegaer i ryggen, når vi sammen servicerer større erhvervskunder i kommunale rammeaftaler og inden for ejendomsadministration. Kom og vær med.

Kan du skabe betydningsfuld belysning?

Som serviceleder bliver du bindeleddet mellem kunde og de udførende teknikere. Du får enderne til at mødes og styrer opgaverne sikkert i mål med fokus på tilfredshed hos både kunden og dine kollegaer.

Øverst på dagsordenen står:

  • Planlægning og koordinering af teknikere og lærlinge.
  • Pleje af både medarbejdere og kunder.
  • Tilbudsgivning og fakturering.
  • Rådgivning og teknisk sparring.

På tegnebrættet har vi lige nu et spændende belysningskoncept vi kalder Betydningsfuld belysning. For en stor kunde inden for pharma og industri, vil vi gerne give dig muligheden for at stå i spidsen for hele projekteringen på deres forskellige lokationer.

Din personlighed og servicemindede arbejdsgang er det vigtigste som serviceleder i Andersen & Heegaard. Derudover bliver din nye leder vældig glad, hvis du:

  • Har en baggrund som elektriker eller el-installatør.
  • Kender til ledelse og håndtering af kunder inden for servicesegmentet.
  • Vil bidrage til at udvikle og forme vores hastigt voksende team.
  • Griner lige så højt af din kollegas jokes, som du gør af dine egne.
  • Tager smil og teknisk faglighed med på jobbet hver dag.

Vi tilbyder

  • Egne kunder og en hverdag du selv skaber.
  • Varierende opgaver og projekter, du kan tage ejerskab på.
  • Personlig firmabil.
  • Skønne kollegaer med særdeles dårlige jokes.
  • En social arbejdsplads med arrangementer, du har svært ved at takke nej til.

Lidt om os

Vi er over 300 medarbejdere som arbejder med byggeri i det ganske land. Vi arbejder med teknik, men frem for alt arbejder vi sammen og på tværs af fagligheder. Hos A&H er vi KLAR, hvilket indebærer værdierne Kvalitet, Ligeværdighed, Ansvar og Respekt. De værdier rammesætter vores hverdag, og dem skal du selvfølgelig kunne se dig selv i.

Vi prioriterer at forblive og udvikle os til en god samarbejdspartner og arbejdsplads. Det vil du hurtigt kunne mærke, når du træder over vores dørtærskel i Brøndby.

Søg stillingen

For yderligere spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder i service Christian Kocher på tlf. 81 88 10 07. Send din ansøgning og CV på mail til chko@aogh.net. Der indhentes straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Andersen & Heegaard opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.