SIKKER SNAK, FRISK FØLELSE.

SIKKER SNAK, FRISK FØLELSE.

En sikker snak bidrager til færre ulykker og et godt helbred.

I forbindelse med den internationale arbejdsmiljø- og sikkerhedsdag den 28. april 2026 kørte vi derfor en sikkerhedskampagne 🦺

Nysgerrig på nogle af emnerne?⛑️

Ergonomi
Ergonomiske skader kommer ofte snigende. Små belastninger i hverdagen kan udvikle sig til smerter i muskler og led og følge dig i mange år.
Tænk over, hvordan du arbejder. Brug de hjælpemidler, der er til rådighed, og få styr på dine arbejdsstillinger. Hjælp hinanden med at gøre det rigtigt. Det giver et friskere helbred på den lange bane.

Stød
Risikoen for elektrisk stød skal tages alvorligt hver gang. Det handler om at arbejde systematisk, følge procedurerne og undgå unødige chancer.
Tjek altid installationen, brug det rigtige udstyr og vær opmærksom på dine omgivelser. Spring ikke sikkerheden over – heller ikke når det går stærkt.

Psykisk trivsel
Psykiske belastninger kan komme snigende, uden du bemærker det. De kan opstå ved svære situationer, tidspres eller generelt pres og følge dig i lang tid.
Sig til, hvis noget presser, og tag det alvorligt.
Vær opmærksom og hjælp hinanden med at skabe en god hverdag. Det giver bedre trivsel og et sundere arbejdsliv.

Sikker færdsel
Fald og det at træde forkert kan hurtigt ske ved ujævne underlag, rod eller manglende opmærksomhed. Det kan føre til skader.
Vær derfor opmærksom på, hvor du går, og få ryddet op omkring dig.
Brug det rigtige fodtøj, og tag dig tid, når du bevæger dig rundt.

Helbred
Et godt helbred er afgørende for et godt liv og arbejdsliv. Små valg i hverdagen gør en forskel.
Tænk over dine vaner, og vær opmærksom på din krops signaler.
Så vi kan beholde dig og vores andre gode kolleger så længe som muligt 💚