Kontorassistent

Kontorassistent

Kontorassistent

Har du styr på tallene, og trives du bedst, når du både har faste opgaver og gode kollegaer omkring dig?
Så har vi en plads til dig på vores kontor i Brøndby.

Hvad kommer du til at lave?

Din vigtigste opgave bliver at tage ansvar for, at vores sager bliver fulgt op, gennemgået og afsluttet korrekt, så intet falder mellem to stole.

Du får især kontakt med vores ledere og teknikere, hvor du sørger for:

  • Sagsopfølgning og gennemgang
  • Modtagelse og håndtering af henvendelser
  • Fakturering, dokumentation og afstemninger
  • Administrative opgaver og de ting, der naturligt opstår i løbet af en arbejdsdag

Andersen & Heegaard er en forretning i vækst og udvikling. Derfor vil dine opgaver også ændre sig undervejs. Vi har korte beslutningsveje og er glade for nye idéer, der kan gøre vores arbejde enklere, bedre eller mere effektivt.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har erfaring fra en administrativ eller koordinerende rolle. Det er en fordel, hvis du kender bygge- og installationsbranchen, men det er ikke et krav. Vi skal nok hurtigt forklare dig forskellen på rør og ledninger og få dig til at føle dig hjemme i vores teknikhus.

Det vigtigste er, at du:

  • Arbejder struktureret og følger dine opgaver til dørs
  • Har styr på tal – uden nødvendigvis at kunne alle sagsnumre i hovedet
  • Trives med mange opgaver og kontaktflader
  • Møder andre med åbenhed, humor og hjælpsomhed
  • Bevarer overblikket, når der er travlt
  • Er fortrolig med it og gerne har erfaring med ERP- eller ordrestyringssystemer
  • Behersker dansk i både skrift og tale

Vi arbejder i E-Komplet. Kender du allerede systemet, er det en fordel. Gør du ikke, lærer vi dig det.

Hvad kan du forvente af os?

Vi elsker at være i selskab med hinanden på kontoret, men du har også gode muligheder for at arbejde hjemmefra. Hos os er ansvar noget, vi både tager og giver. Du får frihed til at planlægge dit arbejde og komme med forslag til nye løsninger. Til gengæld forventer vi, at du følger op, holder dine aftaler og siger til, når du har brug for hjælp.

Derudover får du:

  • Et alsidigt job med mange kontaktflader
  • Et fagligt stærkt kollegateam, der hjælper hinanden
  • Korte beslutningsveje og plads til nye idéer
  • Bonusordning, pension og sundhedsforsikring
  • En aktiv personaleforening og en god bunke sociale arrangementer, som kan være svære at sige nej til
  • Jævnlige muligheder for at toppe frokosten op med et stykke kage fra køkkenet, en kollega eller en leverandør, der har slået vejen forbi

Det praktiske

  • Opstart: hurtigst muligt
  • Arbejdstid: Fuldtid (37 timer/uge)
  • Arbejdssted: Brøndby, på vores hovedkontor

Hvem er vi?

Vi er over 600 kollegaer som arbejder med byggeri på tværs af landet. Vi arbejder med teknik, men frem for alt arbejder vi sammen og på tværs af fagligheder. Hos A&H er vi KLAR, hvilket indebærer værdierne Kvalitet, Ligeværdighed, Ansvar og Respekt. De værdier rammesætter vores hverdag, og dem skal du selvfølgelig kunne se dig selv i.

Din ansøgning

Send dit CV og en kort ansøgning til regnskabschef Louise Krag-Andersen på lbk@aogh.net.

Brænder du inde med et spørgsmål, så giv Louise et kald på tlf. 41 49 53 09.

Andersen & Heegaard opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder,
køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.