Økonomichef

Økonomichef

Økonomichef med flair for finanser

Du bliver en del af en virksomhed, hvor højt tempo og ambitiøse tal går hånd i hånd. Fra vi startede i Vestdanmark for fire år siden og til i dag er vi blevet knap 200 medarbejder vest for Storebælt og du får derfor en vigtig rolle, som ikke bare sikrer, at vi følger med, men er foran.

I A&H venter dig:

  • Budgetter og prognoser: Styr vores finansielle fremtid med forudsigelser og opfølgning.
  • Økonomiopfølgning: Tag temperaturen på vores projekter sammen med afdelingschefer, projekt- og serviceledere.
  • Rutineret regnskabsgymnastik: Håndtér perioderegnskaber inklusive alt fra balanceafstemninger til opgørelse af anlægskartoteket.
  • Momsangivelser og årsafslutning: Vær den, der sørger for, at alle ‘t’er er krydset og ‘i’er punkteret, når det gælder momsangivelser og årsafslutning.
  • Lønadministration: Sikre at vores funktionærers løn er på plads.
  • Sparringspartner: Vær direktørens og afdelingschefernes go-to person for finansiel rådgivning og sparring.
  • Ledelse: Seks skønne medarbejdere som i dagligdagen hjælper med alt fra sagsoprettelse til onboarding og fakturering.

Du kan checke følgende af:

  • Er uddannet cand.merc, HD-R eller tilsvarende.
  • Er superbruger i Excel og gerne kendskab til PowerBI.
  • Har mindst 5 års solid erfaring fra en rolle som revisor, regnskabschef eller lignende.
  • Indsigt i projektøkonomi er bestemt et plus, men ikke et must.

Personlige skills:

  • Du har et naturligt højt ansvarsgen, og når du siger, du gør noget, så sker det.
  • Du evner at forklare økonomi, så selv de mindst talstærke får det ind under huden.
  • Deadlines? Du møder dem med et smil og struktur.
  • Selvkørende, men trives i teamwork.
  • Kvalitetsbevidst og detaljeorienteret, fordi kun det bedste er godt nok til dig og os.

Hvem er Andersen & Heegaard?

Måske kender du os ikke endnu, og det er helt fair. Kort sagt er vi et tværfagligt og landsdækkende teknikhus, som huser alle de tekniske fag fra VVS og sprinkler til el og CTS. Vi er 600 kollegaer, som arbejder sammen på tværs af fagområder for at levere komplette tekniske løsninger til erhvervslivet.

Hos os er der ikke være langt fra leder til lærling eller fra montør til direktør. Hele vores forretning og det vi leverer, består nemlig af dig, mig og alle vores gode kolleger. Her står samarbejde og fællesskab øverst på dagsordenen, når vi træder ind ad døren. Det er afspejlet i vores værdier Kvalitet – Ligeværdighed – Ansvar – Respekt.

Vi har rødder helt tilbage til 1800-tallet og udvikler os fortsat. Måske er det dig, vi snart får lov at byde velkommen.

Skal stillingen være din?

Du kommer til at have fast arbejdsplads på vores kontor i enten Århus eller Kolding, men have tæt samarbejde og besøg på vores øvrige adresser på Fyn/i Jylland. Der er tale om en fuldtidsstilling som er til besættelse hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende, og venter gerne på det helt rigtige match. Aflønning vil være iht. kvalifikationer.

Vi er mere end klar til at modtage dit CV og din ansøgning. Send det til CFO Rikke Hansen på rikke@aogh.net. Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du tage fat i Rikke på tlf. 81 77 92 75.

Andersen & Heegaard opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.