Projekt- og serviceleder til brandanlæg (ABA)

Projekt- og serviceleder til brandanlæg (ABA)

Projekt- og serviceleder til brandanlæg (ABA)

Vi søger dig, der vil være vores centrale figur inden for automatiske brandalarmanlæg (ABA). Uanset om din styrke ligger i at drive komplekse entrepriser eller i at omsætte kundebesøg til værdiskabende serviceopgaver, kan du hos os få ansvaret for at balancere mellem de store projekter og den daglige serviceforretning.

Vi er i vækst og søger en kollega, der med specialistviden kan varetage vores fagentreprise på ABA-området. Vi har brug for din erfaring og know-how, men vi ser også potentialet i dig, der er klar til at tage det næste skridt fra en teknisk specialist- eller projekteringsrolle.

Dine primære opgaver lyder på:

  • Projektledelse af større ABA-entrepriser fra start til slut.
  • Skabe, vedligeholde og pleje kunderelationer
  • Løbende opfølgning på økonomi og tværfaglige entrepriser
  • Rapportering til afdelingschefen
  • Indkøb og styring af UE’ere på egne sager
  • Medvirke til afdelingens udvikling

I stillingen som leder får du en alsidig hverdag, hvor du er primus motor på dit eget forretningsområde. Du har det fulde ansvar for at sikre den faglige kvalitet, den økonomiske sundhed og ledelsen af dine tekniske ressourcer.

Din personlige værktøjskasse

Du trives på en dynamisk arbejdsplads, hvor du selv administrerer din dag. Det kølige overblik og et smil på læben er allerede en del af din personlighed. Derudover er det en fordel, hvis du:

  • Din baggrund: Du er sandsynligvis uddannet el-installatør, el-ingeniør, projekteringsingeniør eller lignende.
  • Erfaring eller potentiale: Du er enten en erfaren leder inden for ABA eller også du kommer fra en specialist-/projekteringsrolle og er klar til at påtage dig ledelsesansvar for både medarbejdere og økonomi.
  • ABA-viden: Du har god indsigt i ABA-anlæg og de relevante installationsregler. Erfaring med andre brandsikringsanlæg er et plus.
  • Struktur og service: Du er struktureret og har et stærkt serviceorienteret mindset, der sikrer høj kvalitet i kundekontakten.
  • IT-værktøjer: Erfaring med kalkulations- og styringsværktøjer, f.eks. Kalkia & Excel, er en fordel.
  • Holdspiller: Du bidrager aktivt til det tværfaglige samarbejde på tværs af teknik.

Har du den faglige dybde og det rigtige drive, men mangler ledelsestræning, sørger vi for den nødvendige oplæring og sparring, så du kan udvikle dig i rollen og varetage projekter af stor betydning og størrelse.

I bytte får du

  • Frihed og indflydelse: En hverdag, som du selv er primus motor på at sætte rammerne for.
  • Attraktive vilkår: Løn efter kvalifikation, pensionsordning og sundhedsforsikring.
  • Fagligt fællesskab: Tæt samarbejde med projektafdelingen og øvrige fagområder.
  • Sociale oplevelser: Kollegaer der griner af både dine og egne jokes – hver dag. Og så er der selvfølgelig alle de sociale arrangementer, du har svært ved at sige nej til.

Hvem er Andersen & Heegaard?

Kort sagt er vi et tværfagligt og landsdækkende teknikhus, som huser alle de tekniske fag fra VVS og sprinkler til el og CTS. Vi er 550 kollegaer, som arbejder sammen på tværs af fagområder for at levere komplette tekniske løsninger til erhvervslivet.  

Hos os er der ikke være langt fra leder til lærling eller fra montør til direktør. Hele vores forretning og det vi leverer, består nemlig af dig, mig og alle vores gode kolleger. Her står samarbejde og fællesskab øverst på dagsordenen, når vi træder ind ad døren. Det er afspejlet i vores værdier Kvalitet – Ligeværdighed – Ansvar – Respekt. 

Vi har rødder helt tilbage til 1800-tallet og udvikler os fortsat. Måske er det dig, vi snart får lov at byde velkommen. 

Skal stillingen være din?

Hvis stillingen er noget for dig, så kontakt afdelingsleder Thomas Tuck på tlf. 41 49 54 44 eller send din ansøgning og CV til tuck@aogh.net.

Vi behandler ansøgninger løbende, og der indhentes straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Andersen & Heegaard opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.