Senior controller

Senior controller

Senior controller

Rollen er ny og funktionen er vigtig: Vi skal bruge en senior controller, som tager ansvaret for, at koncernrapporteringen til vores nye ejer og moderselskab kommer til at køre smidigt og effektivt. Med andre ord bliver du det vigtige bindeled i finansfunktionen mellem Andersen & Heegaard og Apleona. Vi har brug for dig, der vil gribe ansvaret, og ønsker at blive en del af en virksomhed, hvor højt tempo og ambitiøse tal går hånd i hånd.

Som senior controller vil du bidrage med:

  • Præcis ledelsesinformation til moderselskabet og integrationens styregruppe efter aftalte deadlines
  • Udarbejde materiale til og deltage i de månedlige business reviews med vores ejere
  • Detaljeret gennemgang af driftsresultater sammen med den øvrige økonomifunktion
  • Udvikle og lede processen for likviditetsrapportering og -prognoser
  • Proaktivt arbejde med vores likviditet og sikre vi har de optimale betingelser
  • Udvikling og vedligehold af opfølgningsværktøj for budgettiltag, herunder opfølgning og ansvarsfordeling
  • Deltage i udarbejdelsen af budget og prognoser
  • Følge op på og overvåge planlagte synergier i integrationen
  • Bistå ledelsen med andre analyser, rapporteringer og lignende efter behov

For at blive en succes har du tjek på følgende:

  • Uddannelse som cand.merc, HD-R eller tilsvarende
  • Avanceret bruger af Excel og PowerBI. Kendskab til E-komplet eller SAP Hana er et plus
  • Erfaring med IFRS-rapportering og kommer gerne fra en lignende stilling
  • Erfaring med rapportering i en PE-ejet virksomhed er en klar fordel, men ikke et krav
  • Engelsk på forretningsniveau i både skrift og tale

Personlige egenskaber, der gør dig til et match:

  • Du bringer struktur uden at bringe bureaukrati
  • Du er stærkt deadlinefokuseret og forstår at koncernrapportering skal passe ind i en forretning, der lever af tempo og nærhed til kunden
  • Du kommunikerer klart og kortfattet og kan tale økonomi med en serviceleder i Aalborg lige så let som med en finance director i Tyskland
  • Med dit kommercielle blik ser du tallene som forretning snarere end regnskab, og du bidrager med indsigt, der flytter marginen
  • Du står fast med integritet og siger tingene, som de er – også når tallene er ubehagelige
  • Du tager ansvar og får flittigt krydset opgave af din to-do liste

Vi tilbyder

  • En central lederrolle med stor indflydelse på afdelingens udvikling
  • Muligheden for at opbygge og præge din egen afdeling
  • En uformel og stærk teamkultur med samarbejde på tværs af fag
  • Løn og vilkår, der matcher dine kvalifikationer og ansvarsområder

Hvem er Andersen & Heegaard?

Vi er mere end 600 kolleger fordelt på 10 lokationer i hele landet og løser opgaver inden for alle de tekniske fag. 75 % af vores omsætning kommer fra service, og kunderne spænder fra offentlige bygherrer og ejendomsselskaber til pharma og energi.

I sommeren 2026 blev Andersen & Heegaard en del af Apleona og vi er nu en selvstændig dansk platform i en stor europæisk koncern. Vi har påbegyndt et helt nyt kapitel i udviklingen af vores forretning, og vi håber, du vil være med.

Hos os er der ikke langt fra leder til lærling eller fra montør til direktør. Hele vores forretning og det vi leverer, består nemlig af dig, mig og alle vores gode kolleger. Her står samarbejde og fællesskab øverst på dagsordenen og det er afspejlet i vores værdier; Kvalitet – Ligeværdighed – Ansvar – Respekt, som du skal kunne se dig selv i.

Hvis stillingen skal være din

Med reference til CFO Rikke Hansen bliver du en del af en økonomifunktion, der i 2025 håndterede omkring 36.000 salgsfakturaer, 100.000 leverandørfakturaer og 30.000 sager.

Du kommer til at have fast arbejdsplads på vores kontor i Brøndby, men fra tid til anden kan der være behov for, at du besøger vores øvrige afdelinger eller måske en af vores byggepladser. Der er tale om en fuldtidsstilling, som er til besættelse hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende og venter gerne på det helt rigtige match. Aflønning vil være i henhold til kvalifikationer.

Vi er mere end klar til at modtage dit CV og din ansøgning. Send det til CFO Rikke Hansen på rikke@aogh.net. Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du tage fat i Rikke på tlf. 81 77 92 75.

Andersen & Heegaard opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.