Servicecenter

Servicecenter

Servicecenter

“Andersen & Heegaard, hvad kan jeg hjælpe med?” lyder det, når en af vores koordinatorer besvarer dit opkald. Vores servicecenter besvarer alle henvendelser på tværs af organisationen, og er klar til at hjælpe dig.

Vores koordinatorer sidder med det solide overblik, da de samler de tværfaglige tråde i vores forretning for bedst at kunne hjælpe dig. Her løser vi problemer i enhver størrelse, og besvarer henvendelser for alle kunder og samarbejdspartnere.

Vi kender dig

Faste teknikere er det som vores eksisterende kunder sætter høj pris på. Når du kontakter os, tager vi derfor udgangspunkt i dine faste teknikere eller sørger for at tilknytte nogen fast på samarbejdet. Faste teknikere har en højere kendskabsgrad til dig og dine installationer, hvilket øger tilfredsheden i samarbejdet for alle parter.

Vores koordinatorer ved præcis, hvem de skal tilknytte en opgave baseret på kompetencer og opgavens kompleksitet.

Måske vil du opleve at vores teknikere har en lærling med ud på opgaven. At uddanne lærlinge er en stor del af vores arbejde i Andersen & Heegaard, og vi involverer dem på tværs af organisationen, så de klædes bedst muligt på i deres uddannelse.

Læs mere om vores arbejde med lærlinge her

24 timer i døgnet året rundt

Tekniske nedbrud kender ikke klokken. Vores vagtordning er derfor til rådighed uden for kontortid, og du omstilles automatisk til denne, når du kontakter os på vores hovednummer.

Vi kører fast vagtordning på VVS, EL og sprinkler som udelukkende bemandes af vores faste personale. For dig betyder det, at din udfordring løses af en tekniker, der er dygtig til at håndtere akutte opgaver og har mulighed for at finde en midlertidig løsning, så opgaven afsluttes inden for almindelig arbejdstid.

Udtalelser fra vores samarbejds­partnere

Vores samarbejde med Andersen & Heegaard har energioptimeret bygningerne, som bidrager til vores målsætninger om et mere miljøvenligt energiforbrug. Samarbejdet startede med fokus på el, men der er løbende blevet inkluderet flere fagligheder i projektet. En stor del af det arbejde de har lavet, handler om at udskifte kviksølvholdige lyskilder til LED, samt styring til disse, via bygningens CTS-system, hosted af Andersen & Heegaard.

 I det tværfaglige samarbejde er det en stor tryghed at omgås faste og kompetente medarbejdere, der har gjort det daglige arbejde nemmere og mere selvkørende.

Nicolaj Mangaard, Ejendomsinspektør
CEJ

Da mange af de tekniske fag – EL, VVS og CTS – ofte har fælles føringsveje i både skakte og kældre, ser vi en stor fordel i, at disse fag er samlet hos én entreprenør. Vi har derfor indgået kontrakt med A&H på netop disse tre fag med forventningen om at styrke samarbejdet mellem de tekniske fag og byggeledelsen. For byggeledelsen betyder det, at vi har én kontaktperson, hvilket giver en mere effektiv dialog og en bedre koordinering på tværs af fagene. Det gør det lettere at finde fælles løsninger og optimere arbejdsprocesserne. I projektets opstartsfase oplever vi allerede en positiv synergi.

A&H har dygtige og engagerede teknikere på pladsen, som arbejder tæt sammen med både byggeledelsen og rådgiver for at finde løsninger på de udfordringer og ændringer, der opstår i projektet. Vi har i den tidlige fase allerede fået bekræftet, at A&H’s erfaring og tilgang til samarbejde vil være en klar styrke i det videre forløb.

Nichlas Strøe Jordt-Rasmussen, Byggeleder
Enemærke & Petersen

Andersen & Heegaard har hjulpet os med en omfattende oprydning i vores CTS-system, som længe har været tiltrængt. Som med alle større projekter er der opstået nogle børnesygdomme undervejs, men det er hver gang endt med en succes. Vi har teknikere på besøg to gange om ugen, hvilket er en løsning, vi selv har valgt, og det giver os den nødvendige opmærksomhed og løbende dialog.

Tidligere manglede vi adgang til systemet, men nu har vi fuld gennemsigtighed i samarbejdet, hvilket gør processen langt mere effektiv. Det vigtigste for os er at få et system, der virker optimalt, og selvom det tager tid, har vi sammen med Andersen & Heegaard forventningsafstemt og planlagt forløbet, så vi når målet.

Den direkte kontakt til CTS-teknikerne er en kæmpe fordel for os, da det er meget nemmere end at skulle kommunikere via mail eller telefon. Den faste tilstedeværelse og det tætte samarbejde har virkelig været en god løsning for os. Andersen & Heegaard leverer stabile og kompetente medarbejdere, som har gjort en stor forskel for vores projekt.

Hans Erik, Leder Infrastruktur
DSB

Vi oplever Andersen & Heegaard som en samarbejdspartner, der har fokus på service og arbejder løsningsorienteret. Hvis vi har vandskader …

Morten Weiss, Faglig leder
ATP Ejendomme

Kontakt os
close slider