Serviceleder køl

Serviceleder køl

Klar til næste skridt som serviceleder inden for køl? Bliv vores nye serviceleder.

Vi leder efter dig, der brænder for teknik, mennesker og godt samarbejde – og som har lyst til at blive en nøglespiller i vores afdeling for køl. Du bliver vores faste makker på kontoret i Brøndby, og sammen sætter vi kursen for teamet og vores fælles udvikling.

Dine opgaver – dem, du virkelig gør en forskel med:

  • Planlægge og koordinere vores dygtige teknikere og deres opgaver
  • Holde styr på kvaliteten og følge op på service- og vedligeholdelsesopgaver
  • Være den tekniske sparringspartner, som teamet går til
  • Skabe stærke relationer til kunder og sikre den gode oplevelse
  • Udarbejde tilbud og rådgive kunder i øjenhøjde
  • … og tage fat på andre opgaver, der får hverdagen til at spille

Hvem er du?

  • Du har en teknisk baggrund – fx som kølemontør, maskinmester eller noget i den dur
  • Har du KMO-certificering og styr på lovgivningen? Så er det et plus!
  • Du har erfaring med koordinering eller ledelse i en teknisk virksomhed
  • Du arbejder struktureret, tager ansvar og holder hovedet koldt – også når det går stærkt
  • Du er god til mennesker – både kollegaer og kunder – og kommunikerer klart
  • Og vigtigst: Du trives i et team, hvor vi hjælper hinanden og har det sjovt undervejs

Vi tilbyder:

  • En stilling med varierende og udviklende arbejdsopgaver indenfor et kundesegment inden for industri og erhverv
  • Løbende efteruddannelse inden for dit arbejdsområde
  • En leder der tager telefonen, når du ringer, og en arbejdsplads som værdsætter sine kollegaer lige så højt som sine kunder
  • Et fagligt og socialt fællesskab med arrangementer, du har svært ved at takke nej til
  • Løn efter kvalifikationer

Lidt om os

Vi er over 500 kollegaer som arbejder med byggeri i hele Danmark. Vi arbejder med teknik, men frem for alt arbejder vi sammen og på tværs af fagligheder. Hos A&H er vi KLAR, hvilket indebærer værdierne Kvalitet, Ligeværdighed, Ansvar og Respekt. De værdier rammesætter vores hverdag, og dem skal du selvfølgelig kunne se dig selv i.

Søg stillingen

Hvis stillingen er noget for dig, så kontakt afdelingsleder Peter Olesen på tlf.  20 90 22 99 eller send din ansøgning og CV til pbo@aogh.net.

Vi indkalder løbende til samtale, og glæder os til at høre fra dig.

Andersen & Heegaard opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.