Ventilation styrker vores tekniske services

“Som specialist i ventilation har jeg tidligere haft stor glæde af at arbejde tæt sammen med el, VVS og andre tekniske fag internt, og jeg ved, at det skaber stor værdi – både for medarbejdere og kunder,” fortæller Anne Solander, som starter som afdelingsleder. Det betyder at Andersen & Heegaard styrker in house ydelser inden for ventilation i hele den vestlige del af Danmark.

Med opstart den 1. november udvider vi vores tekniske pallette, hvilket gør det endnu lettere for vores kunder at få samlet alle tekniske fag ét sted. Afdelingen ledes af Anne Solander, som kommer med 25 års erfaring inden for ventilation og et stærkt kendskab til branchen; ”Jeg glæder mig meget til at være en del af et team, der rummer alle de tekniske fag under ét tag.”

Bekvemmelighed for kunden

Anne understreger, at det at have specialområder som køl, automatik og sprinkler inkluderet i vores portefølje er en stor fordel. “For kunder, der ønsker én samlet løsning, er det en kæmpe styrke,” siger hun.

”Vi er så glade for at få Anne med ombord på vores område inden for ventilation. Der er været efterspørgsel længe, og det har stor betydning for vores kunder at vi kan levere på hele den tekniske pakke – nu også med alle ydelserne in house.” fortæller direktør Rune Kath.

Ventilation skal være en del af vores landsdækkende service, på linje med ydelserne inden for el og VVS, hvilket Anne glæder sig til at bidrage til. I første omgang er fokus på Kolding-området, hvor vi allerede arbejder med tilbud og ordrer, som der har været forespørgsler på.

Mere ventilation?

Vi ser frem til at kunne bruge vores in house kompetencer inden for ventilation. Har du behov for vejledning eller beregning på dit projekt på Fyn eller i Jylland, så hiv fat i afdelingsleder Anne Solander på mail as@aogh.net eller telefon 41 49 55 59.