Andersen & Heegaard åbner afdeling i Hillerød

Den 31. marts slår Andersen & Heegaard dørene op til den 10. afdeling – midt i Hillerød. Med en allerede stærk tilstedeværelse i Nordsjælland er den nye afdeling et naturligt næste skridt mod at komme endnu tættere på kunderne.

Med eksisterende rammeaftaler med både Hillerød og Fredensborg Kommune har Andersen & Heegaard allerede et solidt fodfæste i området. Den nye afdeling på Vølundsvej 19B i Hillerød styrker denne position og gør det nemmere at servicere både nye og eksisterende kunder.

“Hillerød er en oplagt placering for os. Vi har i forvejen mange aktiviteter i området, og med en lokal afdeling kan vi skabe et endnu stærkere samarbejde med vores kunder. Det giver os mulighed for at være tættere på og reagere hurtigere,” siger Thomas Christensen, afdelingschef hos Andersen & Heegaard.

Afdelingen i Hillerød starter med VVS-arbejde, men kunderne får adgang til alle virksomhedens fagligheder fra dag ét. Som anker for den nye afdeling står Johnny Kreutzmann, der med sin erfaring og lokalkendskab vil sikre en stærk opstart.

“Vi kender området godt, og med en lokal afdeling kan vi levere endnu bedre service. Jeg ser frem til at bygge et stærkt team op og gøre en forskel for både vores kunder og kollegaer i Nordsjælland,” siger Johnny Kreutzmann, teamleder i den nye afdeling som starter ud med 12 tilknyttede medarbejdere.

Afdeling nummer 10 på danmarkskortet markerer endnu et skridt i Andersen & Heegaards vækststrategi. De mange afdelinger er mere end blot markører på landkortet, og repræsenterer investering og nærvær i ambitionen om at dække efterspørgslen på service hos de landsdækkende kunder.

Andersen & Heegaard har hovedsæde i Brøndby og har derudover afdelinger her.