Andersen & Heegaard får sin fjerde lokation på landkortet

Den 1. november starter Andersen & Heegaard en ny afdeling op i Viborg, og får dermed sin fjerde lokation på landkortet.

Et velfungerende samarbejde blev genforenet, da direktør Rune Kath bød Lars Vestergaard velkommen i Andersen & Heegaard.

Lars Vestergaard kan kalde sig afdelingsleder for den nyåbnede afdeling i Viborg, og hvor lokationen muligvis er ny for Andersen & Heegaard, er den det bestemt ikke for Lars.

Det er et stærkt hold, vi får glæde af her i Viborg.”, fortæller Rune Kath og fortsætter: ”Vi glæder os til at supportere Lars i en god opstart, men han er jo allerede hjemmevant i både området og netværket, hvilket skaber et solidt udgangspunkt.

 Lokale kræfter i spil
Der står renovering og service på programmet allerede fra dag ét i den nye afdeling, der ligesom de øvrige afdelinger i Andersen & Heegaard henvender sig til erhvervsmassen. Udover Lars Vestergaards lokale rødder, består den nye afdeling af dygtige teknikere fra lokalområdet, der er klar til renoveringsopgaver, varmeservice, forsikringsopgaver og meget mere.

Med fokus på god service og det interne værdisæt KLAR som pejlemærke, glæder Lars Vestergaard sig til opstarten og har indtil nu fulgt med i Andersen & Heegaards udvikling fra sidelinjen: ”Nu glæder jeg mig til at være en del af rejsen, og samtidig få sat os på landkortet i Viborg”.

Inden årsskiftet lyder forventningen på 7 medarbejdere i den nye Viborg-afdeling, der tager udgangspunkt i VVS og løbende tilføjer de øvrige tekniske fag.