Der er brev: Gazelle 2024 🦌
For andet år i træk har Andersen & Heegaard modtaget det prestigefyldte brev, der placerer os blandt de mest succesfulde og hurtigt voksende virksomheder i Danmark. Børsen Gazelle-prisen er en anerkendelse, som gives til mindre end 1 procent af landets virksomheder, og det er med stor stolthed, at Andersen & Heegaard tager imod kåring igen i 2024.
“Vi er utroligt stolte over endnu en gang at blive kåret som Børsen Gazelle. Det er et bevis på vores dedikerede medarbejderes utrættelige indsats og vores evne til at tilpasse os et marked i konstant forandring,” siger direktør Mads Bengtsson.
Børsen Gazelle-kåringen er en fejring af vækst og økonomisk stabilitet baseret på virksomheders regnskabstal over de seneste fire år. Hos Andersen & Heegaard har væksten været markant: Fra vi fik gazellen i 2023 til nu, er vi blandt andet gået fra 300 til næsten 500 medarbejdere.
Som en del af Børsen Gazelle-uddelingen vil Andersen & Heegaard deltage i den regionale kåring i København den 27. november, hvor 10 repræsentanter vil fejre de flotte resultater med andre gazeller.
Vi ser frem til at fortsætte rejsen mod nye mål og udfordringer med både kunder og kollegaer.
Se Andersen & Heegaards årsrapport: https://aogh.net/aarsrapporter/