Ny rammeaftale med Hillerød Kommune
Andersen & Heegaard har vundet rammeaftalen med Hillerød Kommune på servicearbejder inden for både VVS og EL. Med 300.000 m2 bygningsmasse er det nye samarbejde allerede skudt i gang, og vi varetager den løbende drift og vedligehold på alle kommunens ejendomme.
”Den faste rammeaftale sikrer, at teknikerne kender vores ejendomme og bidrager til at vores kollegaer på ejendommene oplever, at det er nemt og trygt at have teknikere på besøg.”, fortæller sektionsleder for Bygninger i Hillerød Kommune, Nikolaj Vandrup.
Det gør vi med fokus på:
- Et fast team af EL- og VVS-teknikere.
- Løbende samarbejde med faste kvartalsmøder.
- Bæredygtighed blandt andet ved kørsel i el-biler og inddragelse af lærlinge i arbejdet.
Vi ser frem til at varetage endnu en kommunal rammeaftale og indfri kommunens ønske om; ”et godt samarbejde på de forskellige fag, hvor det løbende samarbejde sikrer gode faglige løsninger.”
Rammeaftalen med Hillerød Kommune er 2-årig med mulighed for forlængelse på yderligere 2 år. For kommunen varetager Andersen & Heegaard:
- Driftsopgaver
- Vedligeholdelsesarbejder
- Reparationsarbejder
- Små ombygninger
- Ad-hoc og akutte opgaver
Foruden Hillerød Kommune har vi rammeaftaler med en længere række danske kommuner, herunder Holbæk, København, Rødovre, Roskilde, Middelfart og Kolding.