270 engagerede medarbejdere er nøglen til fortsat vækst og nye tiltag

270 engagerede medarbejdere er nøglen til fortsat vækst og nye tiltag

Pressemeddelelse marts 2023

Et resultat på 15 millioner og en vel gennemført treårsplan – sådan lyder afslutningen på 2022 for Andersen & Heegaard. Med en klar strategi, er det igen lykkes teknikentreprenøren at lukke et tilfredsstillende regnskabsår, hvilket baner vejen for nye tiltag og en ny treårsplan.

At vi har indfriet de målsætninger, vi satte os for 3 år siden, er vi naturligvis glade og stolte over.”, udtaler administrerende direktør Mads Bengtsson og fortsætter: ”Det er en engageret holdindsats fra alle medarbejdere, der ligger til grund for resultaterne og er årsagen til at vi nu står som en endnu stærkere teknisk samarbejdspartner.

2022 målsætninger indfriet:

  • Komplet teknisk kompetencepallette med ny afdeling for specialerne CTS og ABA.
  • Minimum 70 % af omsætningen ligger i afdelingerne pharma og service.
  • Åbning af ny afdeling i Kolding.

De hurtige spiser de langsomme

Den hastige udvikling fortsætter for Andersen & Heegaard, som i januar 2023 åbnede en ny afdeling for specialerne CTS og ABA. ”Forestil dig, at have alle dine tekniske ydelser samlet hos én leverandør. Det sparer tid, penge, besvær og understøtter optimering af din drift.”, fortæller markedschef Nicolai Wylich om Andersen & Heegaards nye tilføjelse, der gør virksomheden i stand til at levere helhedsløsninger til både det offentlige, industri og erhverv. ”Aldrig har det været mere relevant at driftsoptimere sine tekniske installationer, hvilket selvfølgelig præger vores kunders efterspørgsel. Med vores afdeling for specialer og implementeringen af et nyt helhedskoncept, kan vi efterkomme ønsket og levere ydelser, der bidrager positivt til både miljøet og driftsregnskabet.”, tilføjer Nicolai Wylich. ”Vores intensive vækst tydeliggør, hvordan det ikke er de store, der spiser de små, men de hurtige der spiser de langsomme.” fortæller Mads Bengtsson, der sammen med den øvrige ledelse arbejder på en ny ambitiøs treårsplan.

Andersen & Heegaard er en tværfaglig teknikentreprenør med kompetencer inden for VVS, el, sprinkler, ventilation, ABA og CTS. Virksomheden beskæftiger 110 elektrikere og 160 VVS-teknikere og har rødder tilbage til år 1828. A&H har hovedsæde i Brøndby og en afdeling i Kolding. For yderligere information kan administrerende direktør for Andersen & Heegaard, Mads Bengtsson, kontaktes på tlf. 20 80 46 57 eller mail mads@aogh.net