Er lys bare lys? 💡

Lys er den mest kraftfulde regulator af vores døgnrytme, og har derfor en kæmpe indflydelse på vores trivsel, præstationer og velbefindende.

Lys kan få os til at se godt (den visuelle kvalitet), få os til at præsentere godt (en biologisk kvalitet) og regulere vores følelsesregister.

Det er alt sammen faktorer som er vigtige for valg af belysningsarmaturer, tekniske løsninger og optimering i kontorfaciliteter, laboratorier, produktionsområder mm.

Som teknisk installatør bidrager vi i Andersen & Heegaard med vejledning om det mest kompetente, optimerende og effektiviserende valg af installationer til vores kunder. Derfor etablerer vi flere gange om året faglige fora, og skaber fokus på et relevant og aktuelt emne med hjælp fra en førende leverandør, hvoraf den seneste har været Zumtobel Group.

Teknik, design og funktionalitet

Som en internationalt førende leverandør af komplette belysningsløsninger er Zumtobel specialiseret i samspillet mellem lys og arkitektur og den effekt det har på mennesker. Det betyder at Zumtobel med deres produkter og forskning går ud over det tekniske aspekt, og inddrager aspekter som design og funktionalitet. Med en præsentation af grundlæggerens barnebarn, Nicholas Zumtobel, blev emner som minimering af blåt lys, eksponering af D-vitamin og melanobisk lys debatteret.

Den væsentligste pointe for at sikre optimal belysning, er at tage højde for rum og funktionalitet: Hvordan skal lyset bruges? Hvordan matcher den indendørs belysning dagslyset? Hvor meget tilpasning kræver belysningen af øjet? Det er blot nogle af de spørgsmål, du skal stille dig selv og din tekniske installatør ved optimering og regulering af belysning i din bygning.

 

For mennesker og miljø

Som vinder af flere internationale priser for design, er der ingen tvivl om, hvad Zumtobel Group gør godt. Et andet fokusområde er derfor på bæredygtig udvikling. På et oplæg forklarede Sustainability Director, Sebastian Gann om grønne målsætninger og arbejdet med en mere bæredygtig produktion og forretningsgang. Det væsentlige for en bygningsejer, er hvordan valget af armaturer kan give et værdifuldt bidrag til miljøbalancen i bygningen:

  1. Fremstillingen skal være optimeret og transparent, hvis bygherre ønsker dokumentation af miljøpåvirkningen.
  2. Energieffektiviteten skal være i top.
  3. Kundens krav og brugernes behov skal imødekommes.

Udvikling og optimering af belysningsløsningerne er baseret på en holistisk tilgang, hvorfor det bæredygtige aspekt er gennemgående. Andersen & Heegaard bidrager med energioptimerende installationer og arbejder for ikke bare et grønt logo, men en grønnere fremtid. Som teknisk installatør vejleder vi derfor bygningsejere til energieffektiviserende løsninger, som du kan læse mere om her.

Vi har behov for indsigt i leverandørernes værdikæder, for at kunne stå inde for de produkter vi anbefaler vores kunder.

 

 

Viser vejen ud

Zumtobel er kendt på de innovative og individuelle belysningsløsninger. Sortimentet rækker dog bredere, og huser også nød- og panikbelysning baseret på innovativ LED-teknik. Andersen & Heegaard er autoriseret ABA-installatør og udfører både installation og service af automatiske brandanlæg, hvor viden og praksis med nød- og panikbelysning er nødvendig.

I det 4000 m² store showroom i Dornbirn er der installeret et aflukket rum til demonstration af belysningsløsninger inden for nød og panik. På nær lyset fra exitskiltet er der komplet mørkt i rummet. ”Are you ready?” spørger moderator Bernhard Klocker, hvorefter han igangsætter demonstrationen. Rummet fyldes med røg og en alarm aktiveres. Som product manager på emergency systems får Bernhard illustreret hvordan tydelig belysning er afgørende for at finde en udvej gennem et røgfyldt lokale. Små, kraftige belysningspaneler i gulvet viser vej mod exitskiltet, og 15 mennesker finder en sikker vej ud.

 

Et hus af viden

Med indsigt i udviklingen af LED-belysning, bæredygtighed og styringer rundede vi af på Zumtobels fabrik i Dornbirn. Med en produktion på 750 armaturer i døgnet, kører avanceret teknologi på højtryk for at levere armaturer til hele verden.

Udover at besøge Zumtobels hovedsæde i Østrig, har Andersen & Heegaard i 2023 også deltaget i den førende VVS-messe ISH i Tyskland og besøgt VSH fabrikken i Holland.

Flere gange årligt etablerer vi faglige fora i form af studieture, ERFA-dage eller messer, for at kunne bidrage med høj faglig viden på specialiserede områder inden for VVS, el, ventilation, sprinkler, ABA og CTS.