Grønne paragraffer og energioptimering: ERFA24
Den 11. juni åbnede Andersen & Heegaard dørene til det årlige ERFA-arrangement for kunder. Med besøg fra over 50 kunder brugte vi to timer på at dykke ned i bygningsdirektivet, og de krav som rammer den danske bygningsmasse de kommende år.
Direktivet i Detaljen
Arrangementet blev åbnet med en præsentation af direktøren fra SYNERGI, Katrine Bjerre M. Eriksen, som gav en grundig gennemgang af EU’s bygningsdirektiv (EPBD). Præsentationen indeholdt følgende hovedpunkter:
- Baggrunden for direktivet:
- Bygninger står for 40% af EU’s energiforbrug og 36% af CO2-udledningerne, hvilket gør energieffektivitet i bygninger essentiel for at nå EU’s klimamål.
- Indholdet af EPBD:
- Direktivet fokuserer på nulemissionsbygninger, krav til boliger og øvrige bygninger, energimærkning, bygningers intelligensparathed, tekniske installationer og indeklima.
- Krav og implementering:
- Kravene indebærer blandt andet, at alle nye bygninger skal være nulemissionsbygninger fra 2030, og at de dårligste 16% af eksisterende bygninger skal forbedres inden 2030.
- Danmark skal reducere energiforbruget i boliger med 16% inden 2030 og op til 22% inden 2035.
- Betydning for Danmark:
- Implementeringen af EPBD vil kræve en markant indsats i både offentlige og private sektorer for at opfylde energimålene.
- Særligt i landdistrikter, hvor en stor andel af bygningerne har dårlig energimærkning, vil der være behov for omfattende renoveringer.
Udover en grundig gennemgang af direktivet fra Katrine Bjerre havde vi besøg fra Schneider Electric, Danfoss og Grundfos. Her blev det synliggjort hvilke energimæssige tiltag, som kan bidrage til en mere bæredygtig bygning og højere energiklasse.
Diskussionspunkter og de kommende udfordringer
Efter oplægget var der debat blandt deltagerne, hvor emner som tekniske udfordringer, økonomiske omkostninger og strategier for implementering blev vendt. Flere deltagere udtrykte bekymring for de praktiske aspekter ved at opgradere ældre bygninger til at opfylde de nye standarder, mens andre så muligheder for innovation og forbedringer i energiforbruget. Spørgsmål omkring midler og ændring af energimærkning til nye standarder blev der talt højt om.
”Det er ikke nogen hemmelighed, at mange lande kigger i Danmarks retning ift. den grønne udvikling. Vores opfordringer lyder derfor også på at komme i gang. Der er masser af energibesparelser af høste derude.”, fortalte Katrine Bjerre, dagens oplægsholder og direktør i Synergi.
Vi ses til ERFA25
Andersen & Heegaard takker alle deltagere for deres engagement og interesse i EU’s bygningsdirektiv. Vi ser frem til at følge udviklingen tæt og fortsætte dialogen omkring energieffektivitet og bæredygtige bygninger med både kunder og leverandører.
For yderligere information om arrangementet eller om EU’s bygningsdirektiv, kontakt venligst Andersen & Heegaard. Vi står klar til at hjælpe med rådgivning og alle de tekniske installationer til din bygning.