Jeg tænkte det nok”, var Sissels svar, da hun blev spurgt om hun ville stå model til et portræt. Sissel er vores eneste kvindelige lærling i EL-afdelingen, og alle ved hvem hun er. Ikke bare fordi hun er den eneste kvinde, men mest fordi hun er dygtig, vellidt og har lige så dårlig håndværkerhumor som alle os andre.

Den afgørende start
Sissel startede sit læreforløb i Andersen & Heegaard tilbage i efteråret 2021.

– Jeg havde hørt at Andersen & Heegaard skulle være et godt sted at være lærling, og der gik ikke længe fra jeg havde sendt min ansøgning, til jeg blev ringet op og kaldt til samtale.

Nu er der gået et år, og hun har heldigvis hverken fortrudt valget af arbejdsplads eller uddannelse. Tal fra Bygherreforeningen fortæller at 40 pct. lærlinge i byggebranchen stopper deres lærlingeplads i utide. Det tal er faretruende højt for en branche, der skriger på flere hænder. Netop derfor er det ekstra vigtigt at lærlinge som Sissel får en god start og behandling under hele læreforløbet:

– Jeg er blevet behandlet rigtig godt, fået meget ansvar og anerkendelse. Og det føles selvfølgelig godt!

Sissel beskriver desuden forløbet som udfordrende og tillidsfuldt. Hun er glad for udfordringerne og bliver motiveret af at få testet logikken. Som en del af vores lærlingeforløb, arbejder vi i Andersen & Heegaard med FN’s verdensmål nr. 4: Kvalitetsuddannelse. Her fokuserer vi på at give alle lige adgang til tekniske uddannelser og bidrage til diversiteten i branchen. Faktisk udgør lærlinge 12 % af vores medarbejderantal og alle lærlinge forløb er tværfagligt forankret i VVS og EL. Det sikrer at vores lærlinge får et bredt fagligt kendskab og kommer rundt i forretningen.

”Ring til Sissel”
Det første år i Sissels læretid, har hun været tilknyttet vores serviceafdeling, hvilket tydeligvis har gjort indtryk. Hun ser nemlig sin fremtid inden for service:

– Jeg tidligere souschef i Netto, føler jeg mig hjemme i servicefaget. Jeg kan godt lide kundekontakten og prioriterer altid den gode service.

Ærlig, sjov og dårlig håndværkerhumor, er nogle af de ord som kollegaerne bruger om Sissel. Men som den eneste kvindelige elektrikerlærling, har hun også hurtigt fået titlen som oversekretær.

– Jeg har nogle super gode kollegaer og vi har et rigtig godt sammenhold i vores el-afdeling. Flere af mine kollegaer fik hurtigt fornemmelsen af, at jeg er god til at holde det praktiske overblik. ”Ring til Sissel”, er vist blevet et fast svar, når der er noget de ikke kan huske eller skal have hjælp til.

Et valg for fremtiden
Sissel er blandt de 9 % beskæftigede kvinder i bygge- og anlægsbranchen. Når hun har valgt at blive elektriker, er hun for det første med til at ændre på en vigtig statistik for kønsdiversiteten i branchen. For det andet kan flere kvinder i branchen være løsningen på den massive mangel på arbejdskraft i fremtiden. Det har dog intet at gøre med, hvorfor hun har valgt uddannelsen:

Man kan ikke løbe tør for arbejde som elektriker. Det er fremtidssikkert, og så har man rigtig gode muligheder for at videreuddanne sig.

Mulighederne og sikkerheden er en prioritet for Sissel, så hun sikrer den bedste fremtid for både sig selv og sin familie. Sissel bor sammen med sin forlovede og deres datter på 4 år. Den private base på Amager danner rammerne om familien og hobbyer som computerspil, tatoveringer og body building.

Vi kan godt grine af de lidt omvendte roller hjemme hos os. Der er det jo mor, der er håndværker og far, som er kontornusser.

Efter planen afslutter hun sit læreforløb i 2025, hvor hun kan kalde sig den første kvindelige elektriker i Andersen & Heegaards historie. Den titel tager Sissel gerne på sine skuldre, men kalder det en fed detalje, og tilføjer med et smil: ”Jeg er jo bare en af drengene”.

Det er ikke uden stolthed i stemmen, at vi kan offentliggøre at have vundet endnu en rammeaftale med Københavns Kommune.

Andersen & Heegaard overtager driften på VVS-vedligehold og ydelser i Københavns største distrikt, der dækker Kødbyen, Vesterbro, Enghave, Valby og Vanløse.

Her kommer vores VVS-team til at vedligeholde og servicere Københavns offentlige bygninger som børnehaver, skoler, plejehjem mm. Mens blækket på kontrakten tørrede, påbegyndte vi de første arbejder for kommunen. Her er erfaring og kendskab en fordel, da vi gennem en eksisterende rammeaftale har et solidt internt kendskab til procedurerene i kommune. Andersen & Heegaard varetager nemlig i forvejen en rammeaftale på el-vedligehold og ydelser i et tilstødende distrikt.

Med den nye rammeaftale på VVS tilføjer vi 800.000 etagemeter til porteføljen, hvor vi ser frem til at levere høj kvalitet og teknisk indsigt i installationerne.

’Intelligent Bygningsstyring’ har efterhånden fået mange betegnelser, heriblandt bygningsautomatik, CTS

(Central Tilstandsstyring), IBI-anlæg (intelligent bygningsinstallation) eller BEMS (Bygnings Energi Management System) mfl. De forskellige grene har ligheder, men de har ét og samme mål, nemlig at energioptimere og nedbringe ressourcespild.

For at opnå det, er det nødvendigt at arbejde med data fra bygningens installationer. Med en god analyse på driftsdata tages der handling på de indsigter, som er mest væsentlige. Det har positiv virkning på dine driftsomkostninger.

I august 2022 satte vi ’Intelligent Bygningsstyring’ på agendaen via vores minimesse. Vi havde inviteret nogle af landets førende leverandører indenfor intelligent bygningsstyring, til at gøre os klogere på de konkrete muligheder og løsninger. Resultatet blev forslag til hvordan løsningerne kan overføres til vores kunder og deres energidriftsmæssige behov.

I Andersen & Heegaard har vi et stort fokus på intelligent bygningsstyring (CTS). Det har vi af den klare årsag at CTS-løsninger giver vores kunder og vores klima mere bæredygtige bygninger. Man nedbringer både energiforbruget, driftsomkostningerne, og CO2 udledning.

Vil man arbejde konkret med sine mål om at energioptimere og komme klimaaftrykket og CO2 udledningen til livs, er det igennem digitalisering og dataindsamlingen, at de konkrete besparelser ligger.

Kort sagt er der en lang række elementer der bliver understøttet af CTS-løsninger, herunder:

  • Op mod 30 % forbedring af driftsøkonomien
  • Verificering af energibesparelser
  • Optimering af energiforbrug gør bygningerne mere bæredygtige
  • Man undgår brugerfejl ved automatiske tekniske installationer
  • Kontrol og overblik af energispild
  • Et samlet databaseret overblik over hele bygningens forbrug

Vi er ikke de eneste der har fokus på energioptimering. Der kommer fortsat højere krav til grøn omstilling, kriterier og klimaaftryk som virksomheder, byggepladser og bygninger skal opfylde.

Når man som bygningsejer skal allokere omkostninger, styre forbruget af energi i bygningen og finde faldgruberne til energispild, er intelligent bygningsstyring vejen frem. Data fra bygningens installationer bruges til at finde energispild.

Den intelligente bygningsstyring justerer automatisk bygningens konkrete energibehov. Det skaber overblik til at regulere energiforbruget og reducerer omkostninger. Desuden, giver det overblik til at gøre vedligehold mere rettidigt. Fordi de tekniske installationer giver signal til at tiden er inde. Som vi efterhånden kender det fra biler, der giver varsel når det er tid til service. Sådan reduceres forbruget og ressourcespild.

Vores erfaring med energioptimering viser bl.a. at mange af de store besparelser på både energiforbrug og driftsøkonomien, ligger i det daglige brug og ved den daglige adfærd i bygningerne.

CTS leverer avanceret behandling af data og giver dermed muligheden for at kontrollere og analysere elementer, som påvirker både energiforbrug, driftssikkerhed og indeklima.

Løsningerne er drevet af censorer, der kan måle på alt fra vandforbruget til temperaturen i lokalerne, efter brug og volumen, og automatisk (ned)justerer korrekt efter det faktiske forbrug og behov, for at sikre et bæredygtigt indeklima, forbrug af energi og dermed undgå ressourcespild.

CTS udløser et stort potentiale for bygningsejere og byggepladser, ifm. at udleve virksomhedens grønne visioner, mål og nedbringe deres klimaaftryk.

I Andersen & Heegaard leverer vi løsninger, der understøtter jeres behov. Med den rette løsning indenfor CTS får du værktøjet som måler, forstår, analyserer og regulerer jeres energiforbrug. Vores specialiserede teknikere og konsulenter rådgiver jer gennem hele processen, i alle faser af sammensætningen – fra design til fuld tilfredshed.

Intelligent bygningsstyring var emnet for vores minimesse i 2022. Vi garanterer et aktuelt og relevant emne for 2023, og du kan sikre dig en plads til arrangementet ved at tilmelde dig her.

Læs mere om specialer og cases her – eller udfyld formularen og få en uforpligtende snak om jeres muligheder og behov.

Med etableringen af en ny afdeling i Kolding kan Andersen & Heegaard nu tilbyde en landsdækkende service. Den nye afdeling bliver under ledelse af Rune Kath, og er en udvidelse af teknikforretningen i Brøndby.

Andersen & Heegaard har pr. 1. august 2022 åbnet en ny afdeling i Jylland. De tekniske installationer er fortsat omdrejningspunktet, og afdelingen i Kolding kan tilbyde samme tekniske kompetencer som i Brøndby.

Udvidelsen og det faglige fokus sker i ønsket om at styrke og stabilisere virksomheden.

Med Rune Kath ved roret

Den nye afdelings direktør er den lokale Rune Kath, som tidligere har taget vækstrejsen og etableret virksomhed i det jyske. Hans mangeårige ledelseserfaring og viden inden for de tekniske fag er væsentlig for at gøre en god entre på det jyske marked:

”Vi glæder os over samarbejdet med Rune Kath, der med sine lokale rødder og tekniske baggrund kan åbne vores muligheder på det jyske marked. Det er et rigtig spændende skridt for Andersen & Heegaard.”, fortæller bestyrelsesformand Frank Bech.

Rune Kath glæder sig til at komme tæt på kunderne og synliggøre den tværfaglige forretning for det nye segment: ”Kvalitet, ligeværdighed, ansvar og respekt er de værdier som Andersen & Heegaard står for. Det glæder jeg mig til at klikke ind i og tage med ud til kunderne.”, siger Rune Kath.

Forretning med faglighed

Andersen & Heegaard har gennem længere tid modtaget landsdækkende forespørgsler fra kunder. Derfor er udvidelsen til landsdækkende service et naturligt og strategisk skridt for at kunne imødekomme ønsket om at levere høj faglig service i hele landet.

Med udgangspunkt i kundernes forespørgsler, skaber vi med den nye afdeling en stor rækkevidde på vores ydelser.”, forklarer bestyrelsesformanden om det nye initiativ, mens den nye direktør tilføjer: ”Jeg glæder mig til at tage ejerskab på rollen og imødekomme kundernes behov med et højt fagligt fokus.

_______________________________________________________________________

Andersen & Heegaard er en tværfaglig teknikentreprenør med kompetencer inden for VVS, sprinkler, ventilation, el, ABA og CTS. Virksomheden beskæftiger mere end 250 medarbejdere og har rødder tilbage til år 1828. A&H har hovedsæde i Brøndby og har pr. 1. august 2022 åbnet en afdeling i Kolding.

For yderligere information kan direktør for Andersen & Heegaard, Rune Kath,
kontaktes på tlf. 41 49 53 00 eller mail rune@aogh.net

På trods af sine knap 80 år, griber Ronald stadig rørtangen og arbejder tre dage om ugen. Han blev udlært smed muligvis før du blev født, selvom den oprindelig plan var at blive kok. Mød Ronald; vores ældste medarbejder i Andersen & Heegaard.

Der står 1943 på fødselsattesten, og de fleste af den årgang sidder nok med benene oppe og en blød pude i ryggen hjemme i lænestolen – men ikke Ronald. Vi skal tilbage til 1. november 1958, hvor han kom i lære som smed:

 “Det var sådan det var dengang. Jeg ville egentlig være kok, men nu var der en læreplads, og så tog jeg den.”

Som udlært smed startede han hos G. Schou & Co. i Bagsværd. Og på lige præcis den lokation, arbejder han stadig i dag. Bygningen fra 60’erne er revet ned, og i stedet findes domicilet for en af vores store kunder inden for medicinalindustrien.

Her har ‘Nalle’, som han også kaldes, slået sine folder i knap 50 år. Vi tillader os at kalde ham erfaren.

Veje der krydser

Men hvorfor gider man arbejde i en alder af 78, når man er mere end berettiget til pension?

  • Fordi jeg hygger mig. Jeg har ikke behov for at spille med musklerne, men passer mit arbejde i mit eget tempo, siger Ronald der har tænkt sig at stoppe den dag, han ikke gider at stå op mere.
  • Og så er nogle af de gamle røvhuller stadig tilbage, som jeg har kendt gennem årerne, siger Nalle, der har været så længe i branchen at han ofte krydser veje med tidligere bekendtskaber:
  • Pludselig står der én og siger ‘goddaw’, og så har jeg haft ham som lærling, men jeg kan ikke kende dem. Der er jo sket lidt siden sidst jeg så dem.

Ronald kom til Andersen & Heegaard i 2020 og krydsede igen veje med en af hans tidligere lærlinge. Han hedder Mads Bengtsson, og er i dag direktør i A&H.

  • Det er da meget sjovt. Fra Mads’ læretid husker jeg en fælles kollega vi havde, som ikke kunne fordrage lærlinge. En dag fik Mads nok af ham, og fik i den grad sat ham på plads.
  • På min første dag i lære, var jeg faktisk ude og køre med Ronald, fortæller direktøren selv. Udover at vænne sig til lugten af grøn Cecil i bilen, er det Ronalds evne til at køre sin egen arbejdsstil, som har gjort indtryk:
  • Man må jo sige, at han har været veldisponeret i sit arbejdsliv, når han formår at gå på arbejde i en alder af 78.

Vores grå guld

Nalle er den ældste medarbejder i Andersen & Heegaard og har mange små anekdoter fra sit lange arbejdsliv. Med sin venlige og rolige person formår han at gøre indtryk:

“Nalle er vores grå guld. Han er dygtig, behagelig og kan svare på alle spørgsmål. Hvis der går fis og ballade i den, så er han der med det samme”, fortæller tekniker Martin Stidsen, der arbejder sammen med Ronald.

Alle omtaler Ronald som en god kollega. Eller som direktøren siger:
“Nalle har altid taget sig den nødvendige tid, og tager gerne en kop kaffe med dig. Han er stærk i relationer overfor både kunder og kollegaer, og det kommer man langt på.”

Når Ronald tæller sammen, bliver det indtil videre til 64 år på arbejdsmarkedet. Han har ingen planer om at indstille aktiviteten, og vi håber at have glæde af Nalle længe endnu.

Kevin Beck Christensen er et kendt ansigt for mange i Andersen & Heegaard. Han er elektriker i vores serviceafdeling, og har været ansat i to år. Derudover er han også arbejdsmiljørepræsentant (AMR) for EL. En vigtig rolle i virksomheden, som både vi og Kevin gerne vil skabe mere synlighed omkring.

Du har noget at skulle have sagt

En AMR arbejder på at forebygge og løse problemer med arbejdsmiljøet – fysiske såvel som psykiske. Det kræver et kendskab til lovgivningen, så man er klædt bedst muligt på til at vejlede sine kollegaer, hvilket Kevin ofte gør: ”Mange af mine kollegaer ringer til mig for at få rådgivning. Ofte handler det om sikkerhed eller uheld. Og her er det rart at kunne vejlede, for så er der nogen, der sætter pris på det man laver.”, fortæller Kevin om sin rolle som AMR. Kevin kan lide ansvaret og relationerne, der følger med rollen. Han ser det også som sin mulighed for at få indflydelse på sin arbejdsplads: ”At være AMR giver mig muligheden for at have noget at skulle have sagt. Jeg og de input jeg får fra mine kollegaer, kan få indflydelse på, hvordan vi gør tingene hos A&H, og den udvikling vil jeg gerne være en del af.”.

For en sikker og sund hverdag

Da Kevin startede i Andersen & Heegaard for lidt over to år siden, var det fordi han søgte en mere dynamisk arbejdsdag. ”Jeg var vant til at gå på den samme lokation, og varetage den samme type opgave hver dag. Jeg havde brug for at der skulle ske noget, og bryde med de faste rammer.”. Det blev en mulighed da han startede her hos os, og Kevin har også selv investeret i den udvikling ved at være både AMR og medlem i vores personaleforening.

Vores arbejdsmiljørepræsentanter er en vigtig del af vores virksomhed, da de bidrager til at skabe en sikker og sund hverdag for os alle. Derfor skal vi have en for hver af områderne kontor, EL og VVS. Ledelsen ønsker at gøre repræsentanterne mere synlige på tværs af afdelinger og byggepladser, så de bliver nemt tilgængelige for alle medarbejdere.

Hvis du spørger Kevin, er det det psykiske arbejdsmiljø som skal prioriteres: ”Hvis man går glad på arbejde, kommer vi længst. Det er også den udvikling, jeg har set særligt det seneste stykke tid, fordi vi har fået mere struktur og fællesskab.”.

Andersen & Heegaard arbejder med værdierne kvalitet, ligeværdighed, ansvar og respekt, også kaldet KLAR. Vi har ansvaret for at skabe en sikker og sund arbejdsplads. Det er den mindste respekt, som skal udvises overfor enhver medarbejder i Andersen & Heegaard.

Glade medarbejdere resulterer i kvalitet, – både for kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere.

”Vi lagde en strategi tilbage i første kvartal af 2020 med fokus på de behov, vi så hos vores kunder og det høster vi taknemmeligt frugterne af nu.”, udtaler direktør Mads Bengtsson. Med et strategisk fokus på tværfaglighed og teknik er det lykkedes Andersen & Heegaard
at lukke et tilfredsstillende regnskabsår.

Læs mere om det i nedenstående pressemeddelelse:

A&H vækster omsætning med mere end 50 %

”Jeg skulle ikke være serviceleder”

Lars Bjerndrup startede i Andersen & Heegaard i 2020 og blev ansat som VVS-montør. ”Planen lød på at jeg havde ansvar for egne projekter og den tilhørende økonomi.”, fortæller Lars om sin start, hvor han gerne ville have flere udfordringer og derfor fik muligheden for både at ’tage ud og skrue’, men også have ledelsesansvar. ”Men jeg ville ikke være serviceleder”, siger Lars der i dag har lige præcis den titel på sit visitkort.

Nye udfordringer efter 20 år
Lars Bjerndrup er en af vores fem serviceledere i VVS. Han startede i Andersen og Heegaard i 2020, fordi han her fik muligheden for at få udfordringer i sit arbejde: ”Efter mere end 20 år som VVS-montør, havde jeg brug for udfordringer i mit arbejde. Kombinationen af nye udfordringer og stadig kunne skrue, virkede som den rigtige løsning for mig.”. Lars startede derfor i vores serviceteam, hvor han skulle indgå i et af de faste teams med en af vores øvrige serviceledere.

Udviklingen fra montør til serviceleder
Der gik ikke lang tid, før Lars havde et fyldt kundekartotek og hans hjælp var efterspurgt: ”Jeg skulle agere hjælp til Flemming (Lars’ kollega, red.), som han havde behov for. Det har været en rigtig god måde at blive lært op på, og pludselig lavede vi præcis det samme.”, fortæller Lars om sin udvikling til serviceleder – præcis det han sagde, han ikke skulle være.

”Jeg ledte jo efter udfordringer, og det fandt jeg i at være serviceleder. Jeg brugte mindre og mindre tid på at skrue, og mere tid på at lede mine projekter. Og jeg kunne lide det. Derfor blev det den rette løsning og udvikling for mig, selvom jeg ikke forventede det.”, siger Lars, der i dag er ansvarlig serviceleder for blandt andet vores rammeaftale med ATP Ejendomme og byggesager for DEKO.

”Jeg sætter pris på den venskabelige jargon, der er her. Man ved aldrig, hvad dagen bringer og det kan jeg godt lide.”, runder Lars af med at sige.

Lars Bjerndrup er det første af en række ansigter i A&H, som vi vil præsentere dig for – så har du muligheden, for at lære os bedre at kende.

Sweco etablerer arkitektmiljø med synlige installationer, og vi er vilde med det!

I Ørestaden ligger hovedkontoret for Sweco Architects Denmark. Her er vi for DEKO i øjeblikket ved at ombygge kontorfaciliteterne på 3. sal. De nye faciliteter bliver i New Yorker look, hvilket betyder at vores installationer i loftet kommer til at være synlige. Og det stiller selvfølgelig krav til den visuelle præcision! Det visuelle indtryk fortæller en spændende historie, om hvordan de tekniske installationer spiller sammen.

Andersen & Heegaard har fagentreprisen på el og VVS for de nye faciliteter, som står klar til december.